
Tags
Arrangementer- Date
- Tid
- 11:00 - 12:00
- Bibliotek
- Kulturhus Måløv
- Adresse
-
Måløv Hovedgade 60
2760 Måløv
Danmark
Glæd dig til den årlige løbebegivenhed i Måløv, som finder sted lørdag den 6. september 2024 kl. 11.00 og varer cirka en time.
Grib chancen for at komme i gang med at løbe, test din grundform eller nyd en sjov formiddag med familie, børn og venner.
Løbet er fro alle, trænede som utrænede - sindige stavgængere og letfodede lynløbere er alle velkomne.
Tilmelding foregår i Kulturhus Måløv, hvor du også får udleveret dit startnummer og vælger, om du vil løbe 2, 5 eller 10 km. Det er også muligt at tilmelde sig på dagen, men det skal ske mellem kl. 10.15 og 10.45.
Det er gratis at deltage, og det er tilladt at gå 2 eller 5 km.
Måløvløbet tager sin start på Liljevangsvej ved den hvide bro. Som tidligere år vil der være en fælles opvarmning, der får smilet frem og sved på panden. Opvarmningen starter ca. 10.45.
Vil du have taget tid på din præstation, må du selv holde øje med den, for der bliver ingen officiel tidtagning.
Starten til løbet skydes i gang af viceborgmester Johan Müller. Planlægning og afvikling af løbet står Måløv Idrætsforening og Kulturhus Måløv for.
Sponsorer og samarbejdspartnere: Hjemmeværnet og JA Meny.
Lørdag den 6. september 2024 kl. 11.00