Kvindernes Kampdag med tapas, rødvin og forfatter Sara Rahmeh

Festligt helaftensarrangement
Date
Tid
17:30 - 21:00
Pris
.: 150 DKK
Bibliotek
Kulturhus Måløv
Adresse

Måløv Hovedgade 60
2760 Måløv
Danmark

Kom og vær med, når vi endnu engang inviterer indenfor til en festlig aften i Kulturhus Måløv i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag. 

I år har vi inviteret forfatter Sara Rahmeh, der vil fortælle om sin roman ”Betonhjerter”.

I bogen møder vi 17-årige Yasmin, der bor på Blokken. Mellem Bazaaren, legepladsen, vandpibecafeen og vægge af beton. 

Blokken er fyldt med menneskeskæbner, poesi og historier, der venter på at blive fortalt. Hvis du spørger Yasmin, fortæller hun dig sandheden om det sted, hun er vokset op. Om Abdulrahman, der engang hed Rasmus, Namaste Niels og Tania med i. Om Malik med de brune øjne, halal-tanterne og måske historien om sin mama.

Sara Rahmeh har ladet sig inspirere af sin egen opvækst i Taastrupgaard og kalder ”Betonhjerter” sin ode til vestegnen - en slags Vangede billeder med ekstra chili. 

Vi glæder os til at høre hende fortælle historien med brod, kærlighed og glimt i øjet.

Aftenen byder også på Café Iglos lækre tapasanretning, et glas vin og litterære indslag fra bibliotekets formidlere. 

NB! Billetsalget lukker 1. marts.

Fredag den 7. marts kl. 17.30-21 
Kulturhus Måløv
Billetter 150 kr. inkl. tapas og et glas vin