Foto: Kim Tams
Arrangementer for voksne

Foredrag: Den mørklagte musik – dansk musikliv under besættelsen

Tid
19:00 - 21:00
Pris
,: 50 DKK
Sted
Kulturhus Måløv
Måløv Hovedgade 60,
2760 Måløv
Kulturhus Måløv
Tag med på en vild og gribende musikalsk rejse gennem besættelsestiden med udgangspunkt i Henrik Engelbrechs bog "Den mørklagte musik – dansk musikliv under besættelsen".

Forfatteren og musikformidleren Henrik Engelbrecht tager publikum med på en dramatisk og gribende musikalsk rejse gennem besættelsestiden. Undervejs er det uklart, hvordan historien ender – og hvilke valg det i virkeligheden er smartest at træffe.

Nogle danske kunstnere holder fanen højt og boykotter Statsradiofonien under tysk kontrol. Andre finder en levevej som musikere hos danske nazister i DNSAP eller optræder i den tysk-danske forening. Efter befrielsen må en række musikere og sangere stå til ansvar for deres handlinger under de fem års besættelse.

Gennem hele perioden lever både kunstnere og borgere med skiftende spærretider, usikre vilkår og en grundlæggende frygt for fremtiden – ikke mindst spørgsmålet: Hvad hvis Tyskland vinder krigen?

Henrik Engelbrecht fortæller med udgangspunkt i sin bog “Den mørklagte musik – dansk musikliv under besættelsen”, som fik seks ud af seks hjerter af Politikens anmelder Bent Blüdnikow.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Måløv Musikforening.

Mandag den 19. oktober kl. 19-21, Kulturhus Måløv. Billetter 50 kr.  

Relateret indhold