Kildekritik
Kildekritik er noget, vi alle praktiserer i hverdagen – ofte uden at tænke over det. Når du vælger at stole på én ven frem for en anden, eller vurderer om en nyhed på sociale medier virker troværdig, bruger du faktisk kildekritik. Men når du skriver en opgave, bliver det endnu vigtigere at være bevidst og systematisk i din tilgang.
At være kildekritisk betyder, at du forholder dig kritisk til det materiale, du læser og bruger. Du skal ikke bare acceptere informationen, men du skal også vurdere dens kvalitet, troværdighed og relevans i forhold til din opgave.
Sund fornuft er et godt udgangspunkt, men du kommer endnu længere, hvis du stiller dine kilder nogle enkle, men afgørende spørgsmål:
- Hvem har skrevet teksten? Er det en forsker, journalist, politiker eller privatperson? Hvilken baggrund har vedkommende?
- Hvor kommer teksten fra? Er det en avis, et universitet, en blog eller en interesseorganisation? Hvilket formål har udgiveren?
- Hvad står der i teksten? Er indholdet neutralt og faktuelt, eller præget af holdninger og følelser?
- Hvad skal du bruge teksten til? Skal du redegøre, analysere eller diskutere? Din opgaveformål afgør, om kilden er passende.
Et konkret eksempel
Du skal skrive en opgave om det seneste amerikanske præsidentvalg.
Når du skal undersøge Donald Trumps syn på det amerikanske valg, er det afgørende at vælge kilder, der afspejler hans perspektiv. En artikel skrevet af det republikanske parti kan i denne sammenhæng være særdeles relevant, da den sandsynligvis formidler Trumps egne udtalelser, holdninger og politiske vinkling. Den slags kilde er velegnet til en analyse, hvor formålet er at forstå og fortolke en bestemt aktørs synspunkter.
Men hvis din opgave i stedet har til formål at give en neutral og faktuel redegørelse for valgets forløb, altså en objektiv fremstilling af begivenhederne, vil den samme artikel være problematisk. Den er skrevet af en politisk aktør med klare interesser, og indholdet vil typisk være præget af holdninger, udvælgelse af fakta og en bestemt retorik. Derfor vil den være for farvet til at kunne bruges som en troværdig kilde i en redegørende kontekst.
Ved at stille disse spørgsmål bliver du i stand til at vurdere kildens troværdighed, relevans og anvendelighed. Det gør ikke bare din opgave mere fagligt solid – det viser også, at du arbejder metodisk, reflekteret og med akademisk integritet.