Arrangementer for voksne

Nyt tufte-fællesskab i Skovlunde Kulturhus

Skabt i samarbejde med borger
Tid
11:00 - 15:00
Adresse

Bybjergvej 10
2740 Skovlunde
Danmark

Kom og prøv kræfter med tufting i vores nye håndarbejdsfællesskab i Skovlunde Kulturhus! 
Fællesskabet er startet af Cecilie, som selv har lært at tufte helt fra bunden af.

Alle er velkomne i fællesskabet uanset, om man er øvet eller nybegynder. 
Der vil være tufte-maskiner til rådighed til alle deltagere.

Cecilie guider alle igennem, hvordan maskinerne bruges, og hvordan man kan lave sine egne flotte og tuftede værker.
Det er gratis at deltage i fællesskabet og bruge maskinerne, men man skal betale for materialer. Materialer kan købes på stedet. 

Hvad er tufting?
Tufting er en måde at brodere på og kan beskrives som en kombination af det at hækle og brodere. Ved tufting bruger man garn, som føres igennem stof monteret i en ramme, hvilket giver værket masser af tekstur. Du kan fx lave flotte tæpper, dørmåtter eller puder ved at tufte. 

Vi mødes første gang søndag den 15. september kl. 11-15. Denne dag taler vi om, hvor ofte vi skal mødes, og hvilke dage der passer deltagerne bedst.

Søndag den 15. september kl. 11-15
Skovlunde Kulturhus, Salen
Gratis – bare mød op
Egenbetaling for materialer