Arrangementer for voksne

Kan tang redde verden? Foredrag med marinbiolog om tangens rolle i fremtidens løsninger

Tid
19:00 - 21:00
Pris
,: 50 DKK
Sted
Kulturhus Måløv
Måløv Hovedgade 60,
2760 Måløv
Kan tang redde verden? Kom og bliv klogere, når Kulturhus Måløv livestreamer foredrag med marinbiolog Annette Bruhn.

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø. 

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet. 

Mennesker overalt på kloden har siden tidernes morgen udnyttet tang som en ressource – til mad, foder, gødning, krudt og materialer. I verden i dag står vi overfor flere store udfordringer – klimakrise, fødevarekrise, biodiversitetskrise og en ny geopolitisk dagsorden. Tang bliver ofte nævnt som en løsning der kan redde verden – men kan det nu virkelig være rigtigt? 

Tang er faktisk ikke planter – tang er alger. Kom og hør hvad tang og alger egentlig er for nogle skabninger. Hvad adskiller dem fra planter og dyr? Og hvordan dyrker man tang – både i havet og på land? Hør også om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden – både når det handler om klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Og få chancen for at smage på fremtiden når vi dykker ned i tangens smagsunivers. 

Hent gratis billetter her på siden, da vi har begrænset plads i salen. Kom meget gerne senest kl. 18.45 og find en plads.   
  
I pausen vil der blive serveret kaffe/te og lidt sødt, på vegne af Brugerrådet i Kulturhus Måløv.   

Tirsdag den 17. november kl. kl. 19-21, Kulturhus Måløv. Gratis billetter.

Offentlige foredrag i naturvidenskab

Foredraget om tang er et af fire foredrag, som Aarhus Universitet i efteråret 2026 livestreamer til biblioteker og kulturhuse i hele landet.

Klik her for at læse om foredraget om hvaler. Vil du vide mere om kvantecomputere? Tryk her. Eller vil du høre, hvad tre forskere har at sige om kaffe? Så følg linket her