Den gode søgestrategi
Informationssøgning er lidt som en skattejagt. Nogle gange møder man udfordringer, før man til sidst finder skatten. Det er helt normalt at støde på “0 resultater” undervejs, men så handler det bare om at genoverveje sine søgeord. Fx: Hvis du skriver en opgave om unges brug af sociale medier, kan relevant materiale gemme sig både under “unge” og “teenagere”.
Her viser vi et eksempel på en god måde at starte sin søgning på.
Søgning ud fra emneord
Anførselstegn (" ") – præcis frase
Bruges til at søge på en nøjagtig sætning:
- Søg: "sociale medier" -> Finder kun artikler hvor ordene står sammen som en frase.
Stjerne / Asterix () – trunkering*
Bruges til at søge på ord med forskellige endelser:
- Søg: ung* -> Finder ung, unge, ungdom, ungdommen osv.
AND – begge søgeord skal være med
Bruges til at kombinere to emner:
- Søg: "sociale medier" AND unge -> Finder resultater der indeholder både "sociale medier" og unge.
OR – mindst ét af søgeordene skal være med
Bruges til at udvide søgningen:
- Søg: ung* OR teenager* -> Finder resultater med enten ordet ung eller teenager.
NOT – udeluk et ord
Bruges til at frasortere noget:
- Søg: "sociale medier" NOT Facebook -> Finder artikler om sociale medier, men uden omtale af Facebook.
Søgning gennem "avanceret søgning"
Avanceret søgning, er et god redskab hvis du vil søge efter
- En bestemt forfatter
- Sprog
- DK5 emnetal (Dansk klassifikationsystem, hvor de fleste emner har et tal)
Avanceret søgning er også et godt værktøj hvis man vil kombinere søgninger.
I videoen illustreres det, hvordan man kan søge avanceret og kombinere et DK5 emnetal og et frit emneord.
Få mere viden om søgestrategier, og de gode søgeord her:
https://skrivopgave.kk.dk/begynd-her/soegestrategi-og-soegeord