Opfinderværkstedet

Bliv en del af et lille fællesskab for teknologiglade unge mellem 13 og 18 år.

I Opfinderværkstedet møder du Tech-tekets frivillige, Michael, der er klar til at hjælpe dig med dit næste projekt og lære dig alle trinene til dine sjove teknologiske projekter. 

Du kan fx lave: 

  • Airbazooka
  • Programmérbar lampe
  • Lasertagpistol
  • Fjernstyret robotbil 

Du kan bl.a. lære at arbejde med: 

  • 3D-design og tegning i Fusion 360
  • 3D-print ved brug af Tech-tekets 3D-printere
  • Lodning af ledninger
  • Vejledning og opsætning af et CPU board (et elektronisk computerboard der styrer lysdioder, web-browser og mobilapps) 

Det kræver ingen særlige forkundskaber at deltage, og du får en grundig instruktion i de programmer, vi skal arbejde med. 

Hvis du ikke ved, hvordan du kommer i gang, men blot har en lyst til at arbejde med teknik og computere, kan du lave en elektronisk lampe magen til den på billedet. Med lampen kommer du igennem alt det, der kan kickstarte dit eget opfinderi. 

 

Du medbringer selv en laptop, som programmerne kan installeres på.

Vi arbejder kun med gratisprogrammer, hvor nogle kræver en e-mail for at kunne bruges.
 

Der er løbende opstart, som aftales med Pernille Just på perk@balk.dk.
Vi mødes hver torsdag kl. 16-18 og arbejder med vores projekter i eget tempo.

 
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Pernille Just på perk@balk.dk eller komme forbi til en snak med Michael i Opfinderværkstedet.

For børn og unge mellem 13 - 18 år.
Torsdag kl. 16-18
Tech-teket
Tilmelding hos perk@balk.dk