Arrangementer for voksne

Grønt regnskab: Hvad gør Ballerup Kommune for klimaet?

Tid
14:15 - 14:30
Sted
Ballerup Bibliotek
Banegårdspladsen 1,
2750 Ballerup
Caféscenen, Ballerup Bibliotek
Få indblik i kommunens klimaindsats og konkrete tiltag tæt på dig.

Hvert år udgiver Ballerup Kommune et grønt regnskab, der samler status på kommunens klima- og miljøarbejde — fra CO₂-udledning og energiforbrug til natur, affald og vand. Men regnskabet er ikke bare tal. Det er også en statusrapport på den ambitiøse klimahandleplan, der med over 60 konkrete tiltag skal føre Ballerup til en 85 % reduktion af CO₂-udledningen inden 2030. 

I dette oplæg tager Esben Martiny-Bruun, fra Ballerup Kommunes Klimasekretariat dig med bag om, hvad kommunen faktisk gør. Vi zoomer ind på klimaindsatsen og de tiltag, der berører dig som borger direkte: du kan låne en elcykel gratis og teste, om den kan erstatte bilen til arbejde eller studie; du kan få et energitjek af din bolig og se, hvor der er penge og varme at spare; og rundt om dig foregår der en stille revolution i form af fjernvarmeudrulning, kommunale elbiler og meget, meget mere. 

Klimaet er ikke kun et spørgsmål om store beslutninger langt væk — det er noget, vi arbejder med her i Ballerup, hver dag. 

Verdensmålsfestival Oplægget er én af de mange aktiviteter, der venter, når vi markerer verdensmålene med en stor, gratis festival for hele byen. Ballerup Bibliotek og en del af Banegårdspladsen bliver denne dag omdrejningspunkt for en sprudlende festivaldag. 

Lørdag 25. april, kl. 14.15–14.30, Caféscenen, Ballerup Bibliotek. Gratis – bare mød op.