Multimedievurdering

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om spillet/multimediet

Shooter. Oplev krigens rædsler under 2. verdenskrig fra helt nye vinkler, hvor du også kan påvirke krigens gang i store online-slag med op til 64 spillere på samme tid, eller spille særlige "War stories" i singleplayer

Beskrivelse

Battlefield-serien har været udgivet siden 2002, og denne gang dykker spillet ned i begivenheder under 2. verdenskrig. Her kan man spille War stories i singleplayer, som er 4 kapitler der fortæller hver deres vinkel på krigens rædsler i scenarier fra Nordafrika til Norge. Derudover fylder Play-delen det meste af spillet. Det er spillets online-spil hvor man kan prøve kræfter med Conquest (fang og behold flaget), Grand operations (som er storkonflikter hvor ens karakter følges over flere dage), Team deathmatch (hvor holdet med flest kills vinder), Breakthrough (hvor man som hold enten skal forsvare eller overtage et taktisk punkt), Frontlines (en mindre konflikt end i Grand operations), Domination (fang flaget med kun 32 spillere). Onlinespil kræver personligt Plus- eller Gold-abonnement

Vurdering

Spillet er flot og trods små grafikfejl og lange loadetider, synes det allerede mere omfattende end den prisbelønnede forgænger fra 2016. PEGI 16 med ikon for vold. 16 år er også meget passende for en målgruppe på biblioteket

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Et spil der egner sig til dem der kunne lide Battlefield 1 (Playstation 4) og Call of duty - WWII (Xbox One)