Lektørudtalelse

Forfatter: Michelé Askja K Hvarregaard

Kort om bogen

Tre forskellige drab - er der en sammenhæng? Følg igen William Wisting i hans spændende drabsefterforskning. For alle voksne læsere, som kan lide en god krimi

Beskrivelse

Drabsefterforskeren William Wisting skal forsøge at opklare sammenhængen og forbindelsen mellem tre forskellige drab; en mand findes bevidstløs og skudt i maven foran apoteket i Stavern, forkullede dele fra et menneske findes ikke langt fra apoteket og på stranden findes et opsvulmet lig. Undervejs i efterforskningen gør interne kræfter i politistyrken dog sagen besværlig

Vurdering

Horst formår at bruge alle genrens virkemidler og skaber herved en spændende og medrivende historie. Sproget er letlæst og handlingen fordrer læserne til at slubre siderne i sig. Anbefalelsesværdig nordisk krimi

Andre bøger om samme emne

Forlaget oplyser at det er 3. bind i serien, hvor de dog ikke udkommer i rækkefølge. I Horsts krimiserie om drabsefterforskeren William Wisting er tidligere udkommet Når det mørkner, Ond vilje, Nøglevidnet og Felicia forsvandt. Af andre forfattere anbefales Samuel Bjørk og Jo Nesbø - begge skriver for det meste med udgangspunkt i Norge, som Horst. Læs fx Der hænger en engel alene i skoven og Kniv