Lektørudtalelse
Kort om bogen
Veludført biografisk tegneserie om H.C. Ørsted og 200-året for hans opdagelse af elektromagnetismen. For unge og voksne læsere af biografiske tegneserier
Beskrivelse
Tegneserien er udgivet i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Med udgangspunkt i Ørsteds forskerbesøg i Paris i 1803 fortælles både Ørsteds livshistorie, om hans opdagelse og om den videre udvikling af de elektriske opdagelser. Indeholder også en tidslinje for Ørsteds liv og samtid
Vurdering
En flot tegneserie om en af dansk forsknings vigtigste personer. Hans livshistorie behandles med respekt og fortælleroverskud, og de mere tekniske dele af albummet forklares fint for lægmand. Tegninger og farvelægning er af allerhøjeste niveau og formidler historien på fornem vis
Andre bøger om samme emne
En anden biografi af dansk ophav, og ligeledes udsendt i anledning af 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, er Ørsted - han satte strøm til verden