Filmvurdering

Forfatter: Joan Bak

Kort om filmen

Charmerende fransk feel good film, der tager seerne med til Senegal. Her bor den 13-årige dreng Yao, hvis store idol er skuespilleren Seydou Tall. Yao rejser på egen hånd til Dakar for at møde Tall, hvilket påvirker Tall dybt, og han beslutter at følge Yao hjem igen. Kan ses fra 11 år

Beskrivelse

Yao er en ung senegalesisk dreng, der bor i en lille landsby. Yao elsker eventyr og historier, og hans store idol er Seydou Tall, en berømt fransk skuespiller. Seydou er af senegalesisk oprindelse, men har altid boet i Frankrig. Han tager til Senegal, for at deltage i en filmfestival. Yao, som også er en meget handlekraftig dreng, tager alene ud på en lang rejse på 400 km, for at opsøge Seydou og bede om hans autograf. De to mødes, og Seydou bliver charmeret af Yao, og da han finder ud af at Yao ikke ved, hvordan han skal komme tilbage til sin landsby, beslutter han sig for at følge ham hjem i en taxa. Men nu bliver Seydous fremmedhed i Senegal meget tydelig: Seydou er på fransk tid, og har steder han skal være på bestemte tidspunkter. Det har taxachaufføren bestemt ikke. Turen går ikke som planlagt, og undervejs bliver Seydou mere opmærksom på sine rødder og hvor han kommer fra

Vurdering

Dejlig og charmerende film, der på fin vis skildrer Seydous dannelsesrejse i Senegal og viser hvor smukt Senegal er

Andre film om samme emne

Leder tankerne hen på Green book, der også handler om en rejsende mand, der føler sig fremmedgjort overfor de mennesker, han burde føle sig tilknyttet til