Lektørudtalelse

Anvendelse/målgruppe/niveau

Læsere, måske nok af den mere rutinerede og alsidige slags, der holder af gode og især indholdsrige og velskrevne historier vil have glæde af denne bog

Beskrivelse

Hustvedt tager angiveligt "tråden op" fra romanen: Det jeg elskede fra 2003, hvor hovedfiguren også er en mand. Romanen foregår i et new-yorkermiljø, inkl. arven fra 9/11, hvor Erik er en midaldrende og netop fraskilt psykoanalytiker. Søsteren Inga er enke efter en berømt forfatter, og deres far, der også var forfatter, er netop død. Erik og Inga rydder op - både i deres liv og efter faderen, de finder dagbog og breve og må sammen igang med at løse nogle åbenbare mysterier i faderens fortid. Ingas afdøde mand havde også sorte pletter i sin fortid, og Eriks smukke kvindelige lejer er et levende mysterium. Foruden at konstruere et godt og spændende plot, så skriver Hustvedt et krystalklart sprog, man får som læser igen og igen en "aha-oplevelse": netop SÅDAN er det jo! Hun er dog meget intellektualiserende, men det foregår så ubesværet, at det hovedsagelig er med til at give historien stemning og åndfuldhed Det er en fortælling om familiespøgelser, om at give spøgelserne stemmer, og alle mysterier udredes da også til sidst

Sammenligning

Jeg kender ingen, der ligner Hustvedt og samtidig befinder sig i hendes litterære liga, måske lige bortset fra Auster, men det er måske unfair at nævne ham?

Samlet konklusion

Dejlig bog!