Lance Armstrong blev først rigtigt berømt, da han efter en meget alvorlig kræftsygdom kom tilbage og vandt Tour de France i 1999. Kampen mod sygdommen og den nævnte sejr har han fortalt om i: Det handler ikke om cyklen, 2. oplag 2001. Herfra tager han tråden op i den nye bog. Vi hører om angsten for sygdommens tilbagevenden, privatliv, træning, vennerne og de vedvarende beskyldninger om at bruge stimulerende midler. Han fortæller også spændende og detaljeret om særlige dramatiske episoder fra de sidste 4 års Tour, som han har vundet. Beretningen om den sidste sejr i Touren i 2003 ligner mest af alt et tillæg bag i bogen. Ind i mellem alle disse emner reflekterer og filosoferer Armstrong over livet generelt og cykelløb specielt. Det virker ærligt og oprigtigt med en blanding af ydmyghed og selvhævdelse. Han er samtidig en god fortæller og sproget er let at læse. Jeg synes dog der ligger en undertone af amerikansk selvforståelse under det hele, som kan virke fremmed for os danskere. Bogen henvender sig både til læsere af sygdomsberetninger og til cykelinteresserede