Garfield, som tegneserie for børn,unge og voksne, er stadig som katten på vejen - Den er sgu sin egen! Foreløbig har Jim Davis succes om den store fede hankat holdt i 20 år, og derfor kommer et jubilæumsalbum (nr. 28). Garfield er her tegnet i sort og hvidt. 3 tegninger pr. stribe, 4 striber pr. side, 48 sider ialt. Hver stribe kan læses for sig, men der er også temaer som strækker sig over flere striber, f.eks. en ferie til Guano-Guano, Garfield syngende på et plankeværk, samt kattens 17 års fødselsdag. Hæftet gengiver råt og uforsødet kattens kynisme og egoisme overfor sig selv og omgivelserne. Garfield mishandler og overfuser vanen tro hunden Futte, drikker tonsvis af kaffe og tryner sin ejer Harald, når den ikke lige sover eller spiser lasagne. Pointen i de enkelte striber er til tider original og står tit alene i form af en tegning uden tekst. Andre steder virker pointerne lidt konstruerede og ikke så sjove som før. Selv Garfield, hvor skør, skøn og ironisk han end er, føles en smule anstrengende, når han ikke nydes i små doser, men som her fylder et helt album. Gentagelser kan ikke undgåes. Jeg synes ikke Garfield sprudler så meget sprogligt, som den har gjort. Forsiden viser Garfield i farver og i scenespot: høj hat, stok og hvide gamacher. En "verdenskat af format" der HAR toppet