Under uddannelse

Links:  eBiblioteket, Lektiecafé, Studierum, Skal du skrive opgave?, Eksempler på opgaver, BOAG Studiecenter

Studiepladser
Du kan bruge hele biblioteket som din egen studieplads, men vi har også indrettet særlige områder med plads og ro til at studere. Du finder dem på 2. sal foran studierummene. Alle bordene har stik til din computer. Har du ikke din egen computer med, så sæt dig i undervisningslokalet ved sal 2 eller lån en bærbar i Informationen.

Studierum
Er I en gruppe, så er der mulighed for at låne et studierum. Reservér det i op til 5 timer på bibliotekets hjemmeside eller få en af os til at hjælpe dig.

Spørg os
Er du kørt fast eller har du brug for inspiration til at indkredse dit emne, så tag fat i en bibliotekar. Du kan altid stille studierelaterede spørgsmål, men har du brug for et dybdegående svar, så kom når fagbibliotekarerne er på vagt. Mød dem på 2. sal tirsdag – torsdag 14.00-17.00

Bliv klog
Vi kan finde bøger om både studieteknik og lige det emne du studerer, og har vi ikke selv bøgerne, så bestiller vi dem til dig.
Mange gange findes den nyeste viden på nettet, så tjek altid vores eBibliotek for de nyeste artikler, bøger og magasiner. Du finder dem her på hjemmesiden.

En god base er f.eks. Student Resources in Context, der indeholder millioner af artikler, videoer, interviews indenfor alt mellem himmel og jord. På Faktalink bliver forskellige emner diskuteret dybdegående fra forskellige vinkler og Britannica Original Sources er et godt faktatjekket alternativ til Wikipedia.

Makerspace
Skal du lave plakater eller modeller til dit projekt, så er Makerspace stedet. Her kan du printe i storformat og på tekstil, laserskære og bygge modeller der printes på 3D printerne.

Lad op
Når du skal have en pause, så snup en kaffe og en bolle i caféen med studierabat eller find et hjørne og tag en puster i en af sofaerne. Du kan jo kaste et blik på bibliotekets kommende arrangementer imens – måske vi har et der er studierelevant.