Vinder af Børnevalget 2019

Vinderen af Børnevalget 2019

Danmarks børn har stemt til Børnevalg 2019 og der er fundet en vinder.

På størstedelen af landets biblioteker har børn igen i år kunnet stemme på Børnevalget 2019.  11 kandidater stod klar med valgslogans som Nej til numsekløe, Ja til bandeord, Nej til stress om morgenen og mange flere.

I år stod Børnevalget dog, som Europa Parlamentsvalget og Folketingsvalget, i klimaets tegn. Vinderen blev Clara fra Vildheks, som gik til valg med sloganet Ja til at passe på naturen. Tillykke til Clara og tillykke til Lene Kaaberbøl, forfatteren til bøgerne om Vildheksen og til Anders Walther, for de flotte illustrationer.

Læs mere om Børnevalget på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside https://www.db.dk/vildheks-vinder-boernevalget-2019

Tak til de mange børn der har stemt over hele landet. Vi er meget glade for at se, hvor meget I har engageret jer i valget.

Vi fejrer det gode valg og Claras sejr med kagemand og saft på Biblioteket i Ballerup og Kulturhusene i Skovlunde og Måløv fra kl. 13 og til kagerne er spist.

Kom og fejr med os, vi glæder os til at se jer.

 

.....Husk, I kan låne alle bøgerne om Vildheksen Clara på biblioteket og som ebøger eller lydbøger via eReolen.

Materialer