Læseklub

Vil du være med i en læseklub?

Kan du lide at læse og har du lyst til at tale med andre, om de bøger du læser?

Fra februar har vi læseklub i Skovlunde Kulturhus, den første tirsdag i måneden og på Ballerup bibliotek, den første torsdag i måneden.
I Ballerup er det for dig, der kan lide at læse science fiction og fantasy og i Skovlunde er der mulighed for at læse forskellige nye bøger, det kan være kærlighed, spænding og meget mere.

Første gang i Skovlunde er tirsdag den 4. februar
Første gang i Ballerup er torsdag den 6. februar

På begge biblioteker er det fra 16.30-17.30

I klubben læser vi gode bøger og taler om dem, diskuterer handling og temaer og hygger os med saftevand og te. Der er en børnebibliotekar til stede ved hvert møde.
Læseklubben er mest for dig, der er mellem 9-12, men du er selvfølgelig også velkommen, hvis du er lidt yngre eller lidt ældre. Vi glæder os til at møde jer.

Tilmeld dig til læseklub i Ballerup til Camilla: cadu@balk.dk eller Gerd i Skovlunde: aneh@balk.dk