Læsende børn

Sommerferie på Ballerup Bibliotekerne

Snart er det sommer og bibliotekerne kan hjælpe dig med underholdning til hele ferien.

Skal I på en lang køretur eller ferie? Få hjælp hos bibliotekaren til at bruge eReolen Go og hør lydbøger og læs ebøger på mobil eller tablet.

Du kan også få hjælp til app’en Filmstriben, hvor du kan se film og serier for både børn og voksne. 

Igen i år kan børn og unge deltage i læselystkonkurrencen Sommerbogen, hvor du kan anmelde bøger og vinde flotte præmier. 

Hele sommeren, og især om lørdagen, vil der være aktiviteter ved kreaborde på både Ballerup Bibliotek og i kulturhusene. 

Fra uge 27 er der flere gange om ugen workshops i Makerspace, hvor du kan være kreativ og lære om fx 3d print, laserskæring, elektronik, kodning og meget andet. 

Hold øje med https://bib.ballerup.dk/arrangementer , og se hvornår der sker noget for dig. 
Vi glæder os til at se dig på biblioteket 

**Hvis du skal oprettes som låner, men ikke kan få dine forældre med forbi biblioteket, så bed dem udfylde en indmeldelsesblanket på forhånd, og tag den med https://bit.ly/2J4eYUw **