podcast rum studie

Podcast for unge

Herunder har vi samlet et udpluk af de bedste danske og engelsksprogede podcasts for unge.

Fælles for alle på listen er, at de er gratis. Men der findes også en del velproducerede podcasts i betalingstjenester som Podimo og Talk Town. 


Podcasts om alt mellem himmel og jord

Third Ear

 

Third Ear
af Third Ear
Primært dansksproget
Ca.15-60 min. per episode

Der er ingen tvivl om, at denne artikel skal starte med denne podcast-kanal, og særligt med episoden der hedder Soundtracks of our life. Ikke fordi den er bedre end andre af Third Ear’s episoder, men fordi den ligesom sætter scenen for at lytte. Hvem ved, måske bliver du en lydnørd efter at have lyttet? Obs! Episoden er en af Third Ear’s få engelsksprogede.
Derefter vil du kunne lytte til Til Linda, som handler om musikeren Rasmus, der begår selvmord. Linda er hans tvillingesøster, og det er hende der samler historien om Rasmus i programmet.
Eller du kan høre om skæve kærlighedsforhold, Charles Manson, livet på Mars, true-crime serier eller Lukas som dør af en bombe i Syrien. Dyk ned i arkivet og find vilde, smukke, hårde podcasts.
 

DR

Feature
af DR
Ca. 30 min. per episode

Her er en lang række korte skarpe features fra P1. I løbet af en halv time lærer man et særligt fænomen, en oplevelse eller person at kende. Hver lydbid har sin egen atmosfære og kendetegn, og så er det godt produceret.
 

WNYCStudio

Radiolab
WNYCStudio 
Engelsksproget

Her finder du mange forskellige podcasts om stort set alt. Fra Trump, utroskab, hvordan talt sprog kan lyde som musik og meget, meget mere. Der findes features om Guantanamo-fange Latif Nesser og live comedy shows fra Brooklyn. Disse podcasts er en fin blanding af undersøgende reportage, historiefortælling og en pæn portion nysgerrighed.
 

The Moth

The Moth
The Moth
Engelsk sproget

Små og store historier fra Amerika. Hver episode er en optaget live performance, hvor forskellige mennesker fortæller hver deres historie. Hvis du er interesseret i storytelling, er dette lige en podcastkanal for dig.
 

Plejer at tro på for evigt
af Landsforeningen Liv og Død
Ca. 1 time per episode
3. sæson undervejs

Denne podcastserie handler om døden i alle dens afskygninger, men allermest om det at stå tilbage med savnet. I episoderne fortæller forskellige mennesker om, hvordan en person, der står dem nær, dør, hvordan det føles, og hvilke aftryk det sætter. Intens og fin.
 

DR

Tændt
af DR
ca.30 min per episode.
Afsluttet føljeton

I denne podcastserie kommer vi med i teatret, hører citater fra bøger, dagbøger, brevkasser og får menneskers beskrivelser og erfaringer om sex.
Satie Espersen og Astrid Højgård dykker ned i diverse seksuelle emner. Lige fra mænd der kommer for tidligt og kvinders orgasmer, til utroskab og historisk sex. Vidste du for eksempel, at mange af de store årgange under besættelsestiden, nok til dels skyldes mørkelægningen?
 

Jorden kalder
af  Statens Naturhistoriske Museum
24 episoder af 5 minutters varighed

Her giver førende eksperter deres bud på, hvad de anser for de største udfordring for vores jord, og hvad hver enkelt menneske kan gøre for at gøre en forskel. Her er 24 korte svar til den jord, som kalder.
 

 

Podcast om at være ung

DR

2GOBOG
DR
10-20 min. per episode

DRs podcast om bøger for unge. Hver episode har et tema, som er med til at bestemme, hvilke bøger værterne Ida, Asbjørn, Smilla, Gadafi og Vera snakker om, og hvilke personer de interviewer. ”Jeg tror bare, jeg tog ud på det første eventyr uden at have en retur billet…”, ”Der er ikke nogen der fortjener at blive mobbet…”, ”Jeg tror nogle gange, jeg kommer til at forvente en lille bitte smule for meget af mig selv…” ”… også at hun har skrevet det hele på sin telefon…” Dette er citater fra de forskellige episoder. Er du blevet nysgerrig?
 

Radio C:ontact
af C:ntact
Ca. 5-20 min. per episode

Her finder du radioreportager lavet af 20 unge mellem 18 og 28 år. Mange af reportagerne handler om unge på kanten eller om mennesker, der har store ting på hjerte, men også om politik, kærlighed og hip hop.
 

Vi Unge
af  Vi Unge
Produceres stadig

Denne podcast er produceret af magasinet “Vi Unge”, som taler til unge piger og inviterer dem med ind i produktionen af bladet og podcasten. I de forskellige afsnit bliver der læst højt af pinlige indsendte historier, der bliver fortalt romantiske godnathistorier og svaret på spørgsmål om generthed, bumser, sex m.m. 
 

Fries before guys
Nanna & Josephine
Ca 60 min. per episode
Produceres stadig

Navnet på denne podcast lyder måske poppet, men programmerne rummer også nære samtaler om ensomhed, livet uden retning, selvmord, spiseforstyrrelser, fyre og meget mere. 

 

Podcasten Fars Dreng
 af Theodor Roldkjær
7 episoder af 20-40 min. varighed
Afsluttet føljeton

Dette er en ret stille og rolig række af podcasts, hvor man hører Theodor og far Lasse snakke om forskellen mellem det at være ung og dreng i dag og for 40-50 år siden. De snakker om drengestreger, børnelokkere, kys, fester og andre hverdagsting.

A seat at the table
af Naima, Stephanie og Ingrid
ca.30-60 min. per episode
Produceres stadig
 
Tre kvinder med afrikanske rødder fortæller om, hvordan det er at være en minoritet i Danmark. Som lytter får man  en stum plads ved bordet mellem Ingrid, Stephanie og Naima, som snakker om daddy issues, hyggeracisme, musik, festivaler og om at mennesker trænger til mennesker.
Som mange af de andre ongoing podcasts er der også episoder fra corona-tiden optaget over telefonen.
 

DR

Tværs
af DR
20-40 min. per episode
Produceres stadig

Det ældre radioprogram Tværs med Trine Bryld, hvor man kunne ringe ind og få råd og støtte, har fundet et lidt andet format her i denne nye udgave. Man kan stadig skrive ind med sine tanker, følelser og oplevelser. Men værten Sara Bro kontakter også eksperter og andre, for at få deres gode råd. Det er stadig meget ærligt og åbent, og problemerne er ofte super aktuelle.
 

Politiken

Hjælp vi flytter hjemmefra
af Politiken
5 episoder af 15-20 min.
Afsluttet føljeton

Her hører du historier fra det virkelige liv og får gode råd om at flytte hjemmefra for første gang. Værterne Rasmus og Anna fortæller om deres egne og andres erfaringer med at finde et sted at bo, at flytte, at få styr på økonomien. Samt om f.eks. maden og det at have en roomie. Anbefales til alle der skal flytte hjemmefra.
 

Tags