blade på snor

Efterårsferie på Ballerup Bibliotekerne

Så er det ved at være efterårsferie og bibliotekerne har masser af tilbud til underholdning hele ferien.

Ferien kan indledes med en fremtids-fantasi-workshop på Ballerup Bibliotek, lørdag d. 12. oktober kl. 11.
"Hør en historie om fremtidens Købehavn og vær med til at fantasere og tegne fremtidens drømmejob sammen med robotten ”Tjili”"
Workshoppen er gratis og du kan bestille billetter her: https://bib.ballerup.dk/arrangementer/boern-og-unge/fremtids-fantasi-workshop-0

Hele efterårsferien er der kreaworkshop i Skovlunde Kulturhus.
Kom og lav kastanjedyr, klip blade eller lav mælkekartoner om til kunstværker. 
Det er alle dage i bibliotekets åbningstid.

I Makerspace er der mange forskellige sjove aktiviteter.

Mandag d. 14. oktober kan du fra 11-13 lave dit eget seje stempel og sætte dit eget tryk på verden.
Det koster tyve kroner og billetter kan købes her: https://bib.ballerup.dk/arrangementer/makerspace/seje-stempler

Tirsdag d. 15. oktober kan du lave søde chokoladeforme. En perfekt gave til en med en sød tand.
Vi støber ikke chokolade på dagen, men du får formen med hjem, så du kan gå i gang med chokoladeproduktionen derhjemme.
Det er også fra 11-13, det koster tyve kroner og billetten kan købes her: https://bib.ballerup.dk/arrangementer/makerspace/soede-chokoladeforme

Onsdag d. 16. oktober kan du fra 11-13 lave en tromme af træ. Tegn i hånden og på computeren og resultatet bliver en lille tromme med en meget fin lyd.
Billetten til workshoppen koster tyve kroner, og kan købes her: https://bib.ballerup.dk/arrangementer/makerspace/lav-en-tromme-i-trae

Torsdag d. 17. oktober har du mulighed for at dekorere din egen t-shirt eller mulepose med egne tryk. Tag selv en t-shirt med eller køb en mulepose i Makerspace til 20 kroner. 
Du kan selv designe trykket og klippe det ud af vinyl for derefter at trykke det på posen eller t-shirten.
Billetten koster tyve kroner og kan købes her https://bib.ballerup.dk/arrangementer/makerspace/tryk-paa-dekorer-din-t-shirt-eller-mulepose-0

Der er også underholdning på nettet. På Filmstriben kan du låne gode film, hvis det regner for meget og på Ereolen kan du låne lydbøger og ebøger til hele ferien.