Digital dannelse på biblioteket
Digital dannelse på biblioteket

Digital dannelse på biblioteket

27.11.19
Henover efteråret har knap 200 udskolingselever fra Ballerup Kommune deltaget i bibliotekets undervisningsforløb ”Digital dannelse – på de sociale medier”

I medierne hører vi ofte om, at børn og unge er indfødte brugere af sociale medier og platforme – men vi hører også om, hvordan private billeder, videoer og trusler desværre deles på livet løs. Det kan nemlig være svært at vide, hvor grænsen går på nettet.

Derfor er undervisning i digital dannelse en stor og vigtig opgave at påtage sig – men hvorfor skal det foregå på biblioteket? Det skal det, fordi bibliotekerne spiller en central rolle som stifindere i den digitale verden.

I bibliotekets forløb skal de unge f.eks. afkode emojis, quizze om loven på det digitale område og rådgive andre unge, der står i et digitalt dilemma.

Gode råd
Som afrunding af forløbet bliver eleverne bedt om at udforme nogle gode råd til jævnaldrende. Her kommer et nedkog af de gode råd, som alle, både unge og gamle, kan få glæde af, når vi færdes på de sociale medier: 

  • Hold den gode tone – og vær sikker på, at det du skriver ikke kan misforstås.
  • Tænk dig om en ekstra gang, inden du poster noget online.
  • Del ikke noget af andre, du ikke vil have delt af dig selv.
  • Husk, at få tilladelse inden du deler et billede af andre.
  • Husk, at det du deler er offentligt og at alle i princippet kan få adgang til det – også i fremtiden.
  • Lad ikke de sociale medier påvirke dig for meget - folk er mere interesseret i sig selv end dig.
  • Hvis du er usikker på noget, så spørg om hjælp.

Undervisningsforløbet er målrettet udskolingen og kan bookes gratis af alle skoler i Ballerup Kommune her.

Hvis du er nysgerrig på digital dannelse, kan du lære mere her og her.

Materialer