Kulturministeriets nominerede

De nominerede til Kulturministeriets Forfatter- og Illustratorpris er fundet

Både en forfatter og en illustrator skal hædres, når kulturministeren traditionen tro uddeler to priser til de bedste børne- og ungdomsbøger fra det forgangne år.

”Det er vigtigt, at vi hylder vores allerbedste danske børne- og ungdomsbøger. Fordi de rammer os i ord og billeder med den uforklarlige nerve, som god litteratur kan bevæge mennesker med.
I dag, hvor vi kæmper med svigtende læselyst, ikke mindst blandt børn og unge, har vi mere end nogensinde brug for at fremhæve den nye, ekstraordinære børne- og ungdomslitteratur. Vi skylder vores børn og unge magiske og mættende litteraturoplevelser, der kan tænde læselyset i dem. Derfor er der alt mulig god grund til at gå på opdagelse i årets nominerede bøger til Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris.” 

Sådan skriver Kulturminister Joy Mogensen om begrundelsen for at uddele priser til årets bedste børne- og ungdomsbøger, og på Ballerup Bibliotekerne er vi meget enige.

Læsning er mere vigtigt end nogensinde, og de forfattere og illustratorer som skaber værker, som kan inspirere og glæde børn fortjener store priser.

De nominerede forfattere er: Adam O for Den rustne verden, Tine Sakura Bestle for Bogen om Blom og Katrine Assels for Mester Ester

De nominerede illustratorer er:
Jan Øksbøl Callesen for Hr. Løve i biografen, Signe Parkins for Blomsten der elsker mig og Kamilla Wichmann for Sommervenner.

 

Materialer