Skovlunde Kulturhus
Skovlunde Kulturhus

Valg til styregruppen for Skovlunde Kulturhus

08.02.18
Er du interesseret i et aktivt og velfungerende kulturhus?

Vil du have indflydelse på Skovlunde Kulturhus, og vil du være med til at bakke op om de aktiviteter, der foregår i huset? Vil du give kulturhuset en god og handlekraftig styregruppe?

Så kom til valg til styregruppen for Skovlunde Kulturhus tirsdag den 27. februar kl. 19.00.

Valget bliver afholdt i samarbejde med Ballerup Kommunes Kultur- og fritidsudvalg, og valghandlingen bliver ledet af kulturudvalgsformand Charlotte Holtermann.

Mens stemmerne bliver talt op, byder Skovlunde Kulturhus på en lille forfriskning.

Alle borgere over 18 år med bopæl i 2740 Skovlunde kan stemme. Husk sundhedskort.

Valget foregår i Skovlunde Kulturhus, Bybjergvej 10, indgang 2

 

Hvad laver styregruppen?

Skovlunde Kulturhus er et aktivt og velfungerende hus, der vægter kulturen og det lokale samarbejde højt.

Sammen med husets ledelse er det styregruppens opgave at sikre, at Skovlunde Kulturhus fungerer som kulturelt og socialt samlingssted for alle borgere i Skovlunde og arbejder for at udvide husets berøringsflade i lokalområdet.

Styregruppen tager aktivt del i kulturhusets arrangementsvirksomhed med ideer, forslag og praktisk hjælp i samarbejde med Kulturhusets frivillige og ansatte personale.

Støt op om Kulturhuset og deltag i valget til styregruppen.