Vær med til at skabe liv og fællesskab i Måløv

07.01.23
Kom til generalforsamling i Brugerrådet

Bliv en del af Brugerrådet for Kulturhus Måløv og vær med til at skabe de bedste rammer for et aktivt kulturliv i Måløv.

Kulturhuset ligger midt i Måløvs hjerte og huser både et fint bibliotek og rum til spændende arrangementer og hyggelige aktiviteter for både børn og voksne. 

Har du gode ideer og lyst til at være med til at arrangere aktiviteter, foredrag eller noget helt andet, så er brugerrådet for Kulturhus Måløv stedet, hvor du skal være med!

Brugerrådet har indflydelse på, hvordan Kulturhuset skal udvikle sig, og hvilke tilbud der skal være til byens borgere og kulturhusets brugere.

Kom og hør, hvad der sker i Kulturhuset, og hvordan du kan være med til at få Måløv til at mødes, når Brugerrådet inviterer til Generalforsamling i Kulturhus Måløv onsdag den 25. januar kl. 19-21.

Alle er velkomne.

Onsdag den 25. januar kl. 19-21
Kulturhus Måløv
Gratis – bare mød op