Vær med i Posthusets akvarelklub

07.01.23
Hver mandag kl. 10-14 er der akvarelklub i Posthuset - kom og vær med

Uanset om du har årelang erfaring med akvarelmaling, om du er nybegynder eller et sted midt imellem, så er du velkommen i Posthusets akvarelklub. Klubben mødes hver mandag kl. 10-14 og maler. Der er altid kaffe på kanden og godt selskab. Kom hvis du synes, det er hyggeligt at male med andre eller hvis du vil gerne vil inspireres og lære nye værktøjer fra klubbens medlemmer.

Det er gratis at være med og vi sørger for materialerne. Du behøver ikke at tilmelde dig - bare duk op.