Sammen om skærmen

13.09.22
Hvordan er man en god forælder til en skærm-storforbruger?

De fleste familier kender til endeløse diskussioner om børnenes digitale medier. For hvordan har familielivet det, når alle sidder med hver sin tablet, smartphone eller computer? Hvad sker der på skærmene? Og hvordan er man en god forælder til en storforbruger?

Forskere og eksperter på området har mange gode råd, men alle er enige om, at det vigtigste er dialog – at tale med sit barn om det digitale liv. 

Det kan dog være nemmere sagt end gjort at tage hul på snakken.

Derfor inviterer Ballerup Bibliotekerne til to nysgerrige familieeftermiddage, hvor børn og forældre er Sammen om skærmen: Skovlunde Kulturhus torsdag den 22. september og på Ballerup Bibliotek tirsdag den 27. september.

Med oplæg, øvelser og sjove udfordringer kan både børn og forældre blive klogere på, hvad der sker på familiens digitale medier, hvad hver især bruger medierne til, og om familien vil lave en aftale om brugen af de digitale medier. 

Samtaleværktøjet Sammen om Skærmen er udviklet af post-, tele- og kommunikationsmuseet ENIGMA i samarbejde med bibliotekerne.

Gratis billetter til arrangementerne fås her.

Skovlunde Kulturhus den 22. september kl. 16-18

Ballerup Bibliotek den 27. september kl. 16-18