Postkort fra Posthuset - Janni fra Kræftens Bekæmpelse

25.10.22
I vores serie "Postkort fra Posthuset" kan du læse om, hvem der bruger Posthuset. Her kan du læse om Janni fra Kræftens Bekæmpelse

Hvad er dit navn?

Mit navn er Janni Stofberg

Hvilken forening/organisation kommer du fra?

Jeg kommer fra Kræftens Bekæmpelses lokal afd. i Ballerup

Hvad bruger du Posthuset til?

Jeg bruger Posthuset hver anden mandag i lige uger fra kl. 14- 16. Her er jeg cafe frivillig i CAFE LIVSKRAFT, som er en cafe for alle berørt af kræft. Cafeen er forhåbentlig med til at give vores gæster et ” frirum” fra hverdagen. Det er helt gratis og uforpligtende, at komme i cafeen. Vi laver det som gæsterne har lyst til eller behov for i de timer cafeen har åbent. Det kan være alt fra en hyggesnak til et bestemt tema vi snakker ud fra i helt uformelle rammer.

Hvad er du gladest for ved at bruge Posthuset?

Det som jeg er gladest for ved Posthuset er det liv, som er der. Her er altid nogen at snakke med og man hjælper hinanden på tværs af foreningerne.  Fordi Posthuset ligger så centralt er det også nemt at komme til både for vores gæster og for os frivillige.

Kan du nævne ét arrangement på Posthuset, som du syntes var ekstra sjovt at lave?

Jeg har desværre ikke endnu været direkte med til at lave et arrangement, der går lige nogle dage før end jeg er det. Men jeg håber, at fremtiden bringer mange arrangementer også på tværs af foreningerne. Vi, i Cafe Livskraft, har blandt andet været inviteret med til et foredrag, som SIND stod for. Vi er i gang med at se om vi kan starte noget sammen ude i Naturen. Sådan et samarbejde var ikke blevet til, hvis begge foreninger ikke havde haft Posthuset som fælles base.

Husk, at Posthuset er hele Ballerups samlingssted. Har du en god ide til et arrangement, netværk eller aktivitet? Tag endelig fat i vores kollegaer på posthuset@balk.dk, de vil herregerne understøtte dine ideer.