Tak til Across-the-board for lån af billede
Tak til Across-the-board for lån af billede

Posthusets første halve år

29.03.22
Posthuset har været åbent som Ballerups nye samlingssted i over et halvt år. Læs her om alle de fede aktiviteter huset allerede har rummet.

Den 3. marts 2022 var en ganske særlig dag for Ballerup. Her var det nemlig præcis et halvt år siden, at Posthuset åbnede som byens nye samlingssted.

Selvom Corona satte sit præg på brugen af huset i december og januar har der været mange, spændende, sjove og fællesskabende aktiviteter for alle borgere i det første halve år.
Det allerfedeste er, at rigtigt mange af Ballerups borgere og foreninger har været med til at stable aktiviteterne på benene. I flæng kan vi nævne:

  • Brætspilscafeer
  • Foredrag med bl.a. Gry Jexen, Henrik Rindom og Gordon P. Henriksen
  • Podcaststudie
  • Kreativ akvarelklub
  • IT-stuen som hjælper alle borgere med IT-problemer
  • Patient-støttecafé med Kræftens Bekæmpelse
  • Gratis brunch en gang om måneden
  • Balkan mandegruppe
  • Tal Tysk-klub
  • Bydelsmødrenes café
  • Fællesspisninger
  • Samtalecafé for kvinder fra eks-Jugoslavien
  • Klimaaftener
  • Sociale caféer
  • Latinamerikansk danseundervisning
  • Borgerrådgivning og åben familierådgivning
  • Læringscirkler
  • Debataftener op til kommunalvalget
  • Frivilligbørs
  • Informationsaftener om bl.a. skraldeevents, højskole, FN’s Verdensmål og byttemarked
  • Posthuset som mødested. Flere studerende har bl.a. brugt lokalerne ifm. deres specialeskrivning, og mange møder blandt borgere foregår i huset

Hva’ så nu?

I Posthuset arbejder vi på at skabe fællesskaber blandt borgere.
Vi vil både udvikle de fællesskaber, som allerede er i huset, og vi vil gerne lave endnu flere. Så hvis du har en interesse og gerne vil dyrke den sammen med andre eller blot have et sted at høre til, så tag endelig kontakt til os! Skriv til posthuset@balk.dk.

Foreninger hører hjemme i Posthuset

Ud over alle de spændende aktiviteter, som er åbne for alle Ballerups borgere, er vi på bibliotekerne rigtigt glade for, at der er 19 foreninger fra Ballerup Kommune, som har deres faste mødeaktivitet i Posthusets foreningslokaler. Det er foreninger som SIND, ÆldreSagen, Danske Ølentusiaster, Headspace, Ballerup E-sport og Natteravnene. Ja kort sagt, så er der en forening for en hver smag.

Læs den fulde liste over alle foreninger på bibliotekernes hjemmeside.

Tags