Poesimaskinen er landet!

01.02.22
Hvad er digital litteratur? Og hvad kan det? Det kan du nu undersøge med Poesimaskinen!

Digital litteratur er mere end ebøger - den kan være flydende, interaktiv og sanselig. Det kan du opleve på egen krop i vores nye udstilling på Ballerup Bibliotek. 

På Poesimaskinen kan du skabe dit eget digitale digt med sætninger skabt af Ursula Andkjær Olsen. Når digtet er komponeret færdig, bliver det printet ud og du kan få det med hjem.

Du kan også gå på opdagelse i nyere, digital litteratur med din Smartphone. Du skal blot scanne QR koderne i udstillingen og vupti! Så er du transporteret ind i det digitale-litterære univers.

Udstillingen udbydes også som undervisningsforløb til skoleklasser. Læs mere her

Du kan finde udstillingen i caféområdet på Ballerup Bibliotek til og med marts.

Poesimaskinen er en del af det nationale projekt Litteratur i digital transformation, som er finansieret af Kultur- og Slotsstyrelsen.  

Tags
Materialer