Podcastworkshops i Posthuset

26.04.22
Podcast her, der og alle vegne. Podcastmediet er kommet for at blive. Bliv klogere på hvordan du laver den bedste podcast ved at deltage i Posthusets podcastworkshops i maj.

Posthuset afholder tre forskellige podcastsworkshops i maj for dig som gerne vil blive klogere på, hvordan du kan skabe din egen podcast. Den første er den 04. maj kl. 19-20. Her fortæller vennerne Søren og Marcus, om hvordan de har skabt produktionsselskabet Evig Etape og om hvordan de laver podcasts såsom Følelsers Vold og Til Flasken er tom. Søren og Marcus er meget optaget af ideer og hvad man skal gøre med dem. For hvad er en god idé? Og hvornår skal man smide sine mindre gode ideer ud? Til workshoppen vil duoen også tale om, hvordan man får folk til at lytte til en podcast og hvordan en podcast skrues godt sammen. Det er gratis at være med. Hent dine billetter her.

Den 16. maj kl. 19-20 kan du komme til podcastworkshop med Kryptograferne. Her kan du høre mere om, hvordan Kryptograferne producerer deres egen podcast og få del i tips og trick til, hvordan en nichepodcast får luft under vingerne.

Den 23. maj kl. 19-20 fortæller journalist Lene Outzen Foghsgaard, hvordan hun skaber stemninger i hendes bæredygtighedspodcast. Det handler bl.a. om, hvordan almindelige hverdagslyde kan skabe et helt særligt lydtæppe, som understøtter podcastens fortælling.

Hent dine gratis billetter til Kryptografernes workshop her og til Lene Outzen Foghsgaards her.

Husk at Posthuset har et podcaststudie, som er gratis for alle at benytte. Læs mere om det her.

Tags