Nilas Bay-Foged og Dea Dalbjerg

31.08.22
Spar på energien og reducér dit klimaaftryk

Vi skal i fællesskab spare på energien og reducere vores klimaaftryk, men det er forskelligt, hvad vi hver især kan gøre. 
Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget!

Elpriserne raser derudaf, og alle vil gerne spare på strømmen, men der er næppe to personer, som har de helt samme muligheder for at mindske elregningen. 

I dette oplæg giver Nilas Bay-Foged og Dea Dalbjerg fra klimaorganisationen VedvarendeEnergi inspiration til at lave en personlig energiplan og finde ud af, hvad lige præcis du og din familie kan gøre. 

Selvom der findes masser af gode råd og små tricks til dagligdagen, så er det jo forskelligt, hvad der er muligt og/eller nemt for den enkelte – og det gælder både energibesparelser, CO2-reduktioner og generelt for omstilling til en bæredygtig hverdag. 

Hør om de nemme ændringer, som kan mærkes på pengepungen og på de lidt større ændringer, som kræver tid og ressourcer. 

Oplev Nilas Bay-Foged og Dea Dalbjerg fra klimaorganisationen VedvarendeEnergi til verdensmålsfestivalen Fra verdensmål til hverdagsmål.

Lørdag den 24. september kl. 11.45-12.15
Hovedscenen
Gratis – bare mød op