Morgenyoga og ord

06.09.22
Få den bedste start på festivaldagen

Susan Broager guider dig igennem nærende bevægelser, stillinger og flow.

Vi skaber sammen en varme og ro i krop og sjæl, og under afspændingen læser yogalærer og litteraturformidler Susan Broager meditative tekststykker højt.

Morgenyogaen er for alle og kræver ikke kendskab til yoga. Du skal bare være frisk på at prøve stående, liggende og siddende yogastillinger i det åbne telt på Banegårdspladsen.

Tag din yogamåtte og et tæppe under armen og nyd en times morgenyoga. For alle +16 år. 

Lørdag den 24. september kl. 8.30-9.30
Banegårdspladsen i Ballerup. Vi mødes ved hovedscenen kl. 8.20
I tilfælde af dårligt vejr rykker vi indendørs i Posthuset.  
Gratis billetter fås her
 
 

Materialer