Måløv-løb på lørdag

Af Anonym (ikke efterprøvet)
01.09.21
Husk det er på lørdag vi igen afholder Måløv-løbet - og i år bliver det heldigvis igen som et fysisk arrangement.

Startskuddet til Måløv-løbet går nu for 13. gang. Det sker:

Lørdag den 4. september kl. 11 -13
Mødested: Liljevangsvej ved den lille hvide bro, Måløv

Gratis tilmelding i Kulturhus Måløv

Løbet er i år den første lørdag i september, og som tidligere år er det både for børn og voksne, trænede og utrænede, sindige stavgængere og letfodede lynløbere.
Du kan tilmelde dig løbet i Kulturhus Måløv. Her får du udleveret et startnummer, og du vælger, om du vil løbe 2 - 5 eller 10 km. Du kan også tilmelde dig ved Start på selve dagen.

Det er gratis og det er sjovt.

Der bliver ingen tidstagning, men som tidligere år vil Mette og Heidi stå for en effektiv opvarmning.

Løbet er arrangeret i samarbejde med Den Kloge Krop og Måløv Idrætsforening og sponsoreret af JA-MENY og Hjemmeværnet.