Har du fået brev om et gebyr?

31.01.23
Måske lander der en besked fra kommunen i din e-boks eller postkasse

I disse dage sender Ballerup Kommune breve ud til alle de lånere, som ikke har afleveret biblioteksbøger til tiden, og derfor skal betale et gebyr.

Hvis en låner afleverer biblioteksbøger for sent, skal man betale et gebyr, og hvis bogen helt forsvinder, skal man betale erstatning for materialet.

Det er der ikke noget nyt i. 

Det nye er, at det nu er Ballerup Kommune, som sender breve og påmindelser ud til lånerne og står for betalingerne. 
Ballerup Kommune har nemlig valgt at følge samme praksis som mange andre kommuner i landet, så det er nu kommunen og ikke bibliotekerne, der håndterer betalinger af evt. gebyrer og erstatninger.
Kommunen sender påmindelser ud flere gange, før der kommer rykkergebyr på.

Appen gør det nemmere 

Hvis du vil undgå gebyrer osv., er det en god idé at bruge appen Biblioteket.
Her kan du hurtigt og nemt få overblik over afleveringsfrister, så du ikke kommer til at aflevere dine lån for sent.

Læs mere om appen og hent den helt gratis her