Godt nyt til dig, der savner en rigtig, ægte, fysisk bog

08.01.21
- nu kan du bestille, hente og aflevere bøger i Ballerup

Fra mandag den 11. januar kan du igen få fingrene i en rigtig fysisk bog og hente fra Banegårdspladsen i Ballerup.
Vi kalder det Biblioteket To Go.

Du vælger selv, hvordan du vil bestille 

NB! Al afhentning og aflevering foregår på Ballerup Bibliotek - husk mundbind
NB! Husk at ændre dit afhentningssted til Ballerup Bibliotek - også selvom du plejer at bruge Måløv eller  Skovlunde

  • Du kan ændre afhentningssted på hjemmesiden under "Min konto/Brugerprofil".
  • Bruger du Biblioteks-appen, kan du vælge afhentningssted under "Min side/Indstillinger/Bibliotek"

Bestil en ønskepose

  • Du kan få hjælp til at få pakket en pose med bøger og andre materialer, lige efter din smag.
  • Vi har bare brug for nogle få oplysninger om dine/jeres ønsker, så pakker vi en pose, der kan afhentes på Ballerup Bibliotek efter 2-3 hverdage.
  • Du finder blanketten til ønskeposer her.
  • Du får besked fra os på sms og/eller mail, når dine bøger er klar. 
  • Ønskeposer er vores valg til dig ud fra dine ønsker.
    Hvis du ønsker bestemte titler eller materialer, skal du reservere dem på hjemmesiden eller i appen, som du plejer. Det vil sige, at du søger titlen frem og trykker på '"reserver".

Bestilte bøger og ønskeposer kan hentes fra vinduet på Banegårdspladsen hverdage kl. 12-16 og lørdage kl. 10-14.
Husk at medbringe dit sundhedskort.

Aflevering

  • Du kan igen aflevere bøger på Ballerup Bibliotek.
  • Det foregår døgnet rundt gennem brevsprækken ved vores indgang i Centrumgaden.
  • Vi kan desværre ikke give dig kvittering for aflevering, men du kan se på din profil på hjemmeside/app, når din aflevering er registreret.
  • Du behøver ikke bekymre dig om afleveringsgebyr, så længe bibliotekerne holder lukket.
  • Når vi åbner igen, sørger vi for, at du har en uges tid til at aflevere dine lånte materialer uden at få gebyr. 
  • Der skal dog stadig betales gebyr for bøger, der skulle have været afleveret inden 9. december og ikke blev afleveret rettidigt.  
  • Hvis dit lån stammer fra andre biblioteker, kan vi ikke altid forlænge lånet. Når vi åbner igen, sørger vi for, at du har en uges tid til at aflevere dine lån uden at få gebyr.
  • Du kan altid se dine afleveringsfrister i "Min konto" på hjemmesiden eller "Min side" i Biblioteks-appen.
  • NB! Dine lån kan ikke afleveres i kulturhusene.

Læs alt om reservering, afhentning og aflevering lige her.
 

Tags