Folkeoplysende frirumsdebatter - vær med hjemme i stuen
Af Helle Trolle
02.03.21
Hver uge i marts kan du være publikum til spændende debatter med markante stemmer.
I en tid, hvor mange sidder meget alene foran en skærm, skal vi skabe alternativer til hidsige kommentarspor, breaking news og konfliktunderholdning.
Derfor er Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Frirummet gået sammen om at skabe en række stærke digitale debatter over fem uger i marts.
Bibliotekerne udgør en helt central ramme for den demokratiske debat – også den digitale. Derfor inviterer vi til debat, der giver plads til tvivl og dilemmaer og først og fremmest handler om én ting: om at blive klogere.
Frirumsdebatterne har tre runder:
- Frontrunden: Konfliktens centrale uenigheder tegnes tydeligt op
- Refleksionsrunden: Debattørerne forholder sig til modpartens argumenter, konfliktens dilemmaer og egen tvivl
- Initiativrunden: Debattører og deltagere bidrager til nye løsninger. Der er mulighed for at stille spørgsmål gennem en digital Q&A.
De fem debatter
- Puster medierne til polarisering og politisk mistillid?
Mød Vincent Hendricks (Filosof og forfatter) og Tom Jensen (Chefredaktør, Berlingske)
2. marts kl. 20-21.15
Læs mere her + tilmelding. - Er vi bange for Kina?
Mød Martin Lidegaard (MF, Rad.) og Thomas Rohden (Fmd. Dansk Kina-Kritisk Selskab)
10. marts kl. 20-21.15
Læs mere her + tilmelding. - #Metoo - kampen for retfærdighed og retssikkerhed
Mød Sørine Gotfredsen (journalist, forfatter, præst og debattør) og Camilla Søe (Initiativtager til #enblandtos)
17. marts kl. 20-21.15
Læs mere her + tilmelding. - Den bæredygtige stat
Mød Pelle Dragsted (Tidl. MF, EL) og Anders Bloch (Medforfatter til “Den bæredygtige stat”)
24. marts kl. 20-21.15
Læs mere her + tilmelding. - Kan vi vækste os til en bedre fremtid?
Mød Asser Amdisen (historiker og forfatter) og Martin Ågerup (direktør i CEPOS)
31. marts kl. 20-21.15
Læs mere her + tilmelding.