Mand med hættetrøje og klovnemaske

Er du IT-sikker?

14.09.20
Pas godt på dine data - de er guld værd i de forkerte hænder

Vores hverdag bliver mere og mere digital, og hackere står på lur overalt for at stjæle vores personlige oplysninger. Det faktum udfordrer IT-sikkerheden. 

På Ballerup Bibliotekerne gør vi alt, hvad vi kan, for at alle borgere trygt kan bruge de computere, der er til offentlig brug på biblioteket.  

Vi arbejder også med at klæde borgerne på til at kunne navigere trygt og sikkert i det digitale landskab.

Få IT-hjælp

Vores IT-vagt har åbent på Ballerup Bibliotek alle hverdage kl. 10-12. Her kan du få vejledning og hjælp til store og små IT-udfordringer, og vi viser dig meget gerne, hvordan du bedst kan beskytte dig mod IT-kriminalitet ved fx at skifte password.

Hvis du har lyst til at lære mere om IT, kan vi tilbyde en række korte online-kurser, som du kan tage hjemme fra din egen computer, og som giver dig ny viden om IT-sikkerhed, teknologi og en række forskellige IT-værktøjer, du kan have glæde af i din hverdag. Find kurser om digital sikkerhed her. 

Få mere at vide om sikkerhed

Vi kan også anbefale dig at kigge på Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsens fælles hjemmeside sikkerdigital.dk (linker til https://sikkerdigital.dk/). Her kan du finde råd og vejledning til sikker it-adfærd.