
Dine huskelister bliver slået sammen til én
I den kommende uge bliver dine biblioteks-huskelister opdateret. Det betyder bl.a., at du fremover også kan finde din huskeliste i biblioteks-app’en.
Til gengæld er det efter opdateringen kun muligt at have én huskeliste.
Hvis du hidtil har haft flere huskelister, skal du være opmærksom på, at dine forskellige lister bliver slået sammen til én liste.
Årsagen til at listefunktionen bliver ændret er, at meget få har benyttet muligheden for at have flere lister, og at det nuværende system ikke kan bruges i bibliotekets app. Den gode nyhed er derfor, at din huskeliste fremover både kan hentes frem på computeren og i app’en.
Samtidig med at dine lister bliver slået sammen til én, vil eventuelle søgninger, du har gemt og forfattere du følger, også blive slået sammen til én funktion.
Vi håber, at ændringerne alt i alt vil give en bedre listefunktion, men beklager, hvis det giver dig problemer.
Hvis du ikke allerede kender til bibliotekts app så klik her
Prøv den - og rigtig god fornøjelse med den.