Byt bussen ud med biblioteket

30.05.18
Hjælp til pendlerne, mens S-tog holder stille.

Er du en af de mange, som bliver ramt af Banedanmarks sporarbejde i sommeren 2018, så du får ekstra lang transporttid til arbejde?

Hvis du vil undgå den lange transporttid, så kan biblioteket hjælpe dig.

På Ballerup Bibliotek har du mulighed for at booke studierum med gratis WiFi. Det koster ikke noget, og rummene kan bookes mellem kl. 7:00 og kl. 22.00.

Ud over studierummene har biblioteket flere arbejdsstationer, hvor du er velkommen til at arbejde. Biblioteket råder over flere computere, som du kan låne. Du kan selvfølgelig også printe, kopiere og scanne.

Du er også velkommen i bibliotekets Makerspace, der kan understøtte og virkeliggøre dine ideer, når du fx vil lave en prototype. Her kan du arbejde med 3D-print, laserskæring og storformatprint, eller du kan arbejde med programmer til at skabe fx digital grafik.

Tag kontakt til biblioteket på tlf. 4477 3333 eller kig forbi til en snak om mulighederne.

Kulturhus Måløv stiller også arbejdsstationer til rådighed, og også her kan du printe, kopiere og scanne.
Kontakt Kulturhus Måløv på 4477 2060 og hør om mulighederne.

 

Tags