Bag om Bib.Ballerup
Vidste du, at biblioteket har en arkitekt ansat? Efterhånden er vi mange forskellige fagligheder ansat i vores tre huse. Som digital formidler arbejder Karen især i Makerspace og med udstillinger i biblioteksrummet, og sidste uge bød både på totempæle, monstera-blade af papir og LED-kæder. Her kan du læse mere om Karens uge:
Monstera-bladene her er laserskåret i et af arkitekternes klassikere: kalke-papir. Jeg er ret overbevist om, at vi når længere med vores kulturtilbud, når vi arbejder på tværs af vores kompetencer. Sammen med den faglige formidler, Nina, og børnebibliotekaren Simon er jeg fx ved at udforme vores kommende udstilling om Dansk Vestindien. Vi har travlt, men spørger I mig, er det fantastisk sjovt at jagte den rigtige balance mellem tekster, billedmateriale og visuelt udtryk.
Det sket tit, at mine kollegaer får nye ideer til at give deres formidling en håndgribelig form, der kan understøtte oplevelsen af et litterært værk. Her har vores ”litteraturnørd” Cecilie bedt mig om hjælp til at lave udgangspunktet for intet mindre end en totempæl, som skal dekoreres færdig sammen med bogcaféens deltagere. Jeg glæder mig til at se den ”in action”, og hvis du også vil det, skal du bare komme til bogcafé i Ballerup onsdag den 15. februar.
I en projektgruppe sammen med blandt andre bibliotekaren Thomas (som for øvrigt ved alt om bibliotekets fysiske indretning) er jeg i fuld gang med at udtænke et ophængsdesign til at sætte lys i vores nye udstillingssystem. Design er ofte en længere proces med mange test og rettelser, så derfor ser I nok også nogle gange vores prototyper ude i biblioteksrummet, hvor I så kan følge med i processen. Se Thomas med prototypen her: