
Baby, it's cold outside
Af Helle Trolle
15.10.21
Mens det regner og blæser derude...
... er der næsten ikke noget bedre end at finde varme indendøre med en god bog i hånden, i ørerne eller på tablet'en.
Resten af året forhøjer vi antallet af lån på eReolen, så du nu kan låne 4 e-bøger og 6 lydbøger hver måned. Og kan du alligevel nå flere bøger, er der stadig alle de "blå" bøger - dvs. de bøger, man kan låne på eReolen helt uden begrænstning.
Mangler du lidt inspiration til at finde guld på eReolen, så har vi fundet en strålende nordisk krimi (Bag dem synger døden), en barsk og gribende erindringsroman (Farskibet), en morsom kriseroman (Bjørnen) og en romantisk hyggespreder (Et uventet besøg).
God fornøjelse i sofahjørnet og god læselyst!
Tags
Materialer