Alle reserveringer skal afhentes på Ballerup Bibliotek
Af Anonym (ikke efterprøvet)
27.01.21
I denne tid, hvor kun Ballerup Bibliotek har åben for afhentning og aflevering, må vi desværre trække ekstra veksler på vores brugere fra Skovlunde og Måløv. I bliver desværre nødt til at ændre afhentningssted til Ballerup Bibliotek, hvis I vil have udløst jeres gamle reserveringer eller bestille nyt materiale.
Hvis du allerede har reserveret materialer til afhentning i Kulturhus Måløv eller Skovlunde Kulturhus, skal du ændre afhentningssted til Ballerup Bibliotek for hver enkelt materiale.
Vælg ”Reserveringer i kø” under ”Min konto”. Marker det relevante materiale, tryk "Opdatér reserveringer og vælg Ballerup som afhentningssted
Al afhentning og aflevering foregår som sagt på Ballerup Bibliotek
Husk at ændre afhentningssted til Ballerup Bibliotek for fremtidige reserveringer, hvis du plejer at afhente i Måløv eller Skovlunde
- Du kan ændre afhentningssted på hjemmesiden under "Min konto/Brugerprofil".
- Bruger du Biblioteks-appen, kan du vælge afhentningssted under "Min side/Indstillinger/Bibliotek.
Hvis du ikke ændrer afhentningssted, vil dine reserveringer blive sprunget over, indtil vi igen åbner Kulturhusene for betjening.