Online spørgetimer i Makerspace hele sommeren

08.07.20
Få hjælp til dine maker-projekter online

Makerspace er bibliotekets værksted med maskiner til dine kreative projekter. De fleste maskiner og redskaber i værkstedet er styret via computere, og til nogle projekter kan man bruge lang tid på at forberede sine arbejdsfiler, før maskinerne kan gøre, som man gerne vil have.

Hen over sommeren er Makespaces lokaler stadig holdt lukkede. Men det betyder ikke, at du ikke kan arbejde og få hjælp til at forberede dine besøg hos maskinerne efter sommerferien.

Sådan fungerer spørgetimerne
Hver torsdag i sommerferien afholder vi online spørgetime på platformen Whereby. Whereby kan du bruge uden at oprette dig som bruger, og du skal derfor blot gå ind på hjemmesiden, hvor online-rummet automatisk vil åbne. Herinde møder du én fra Makerspace, som du taler med "live". Den store fordel ved onlinerummet er, at du kan sidde hjemmefra og arbejde med dine filer, mens det stadig er muligt for dig at vise, hvad du arbejder på med funktionen "skærmdeling". Den, der hjælper dig, vil også kunne dele sit skærmbillede med dig for bedre at kunne guide dig.
Rummets adresse er ballerup.whereby.com/makerspace.

Datoer for online spørgetime
Torsdag d. 2. juli kl. 10-12
Torsdag d. 9. juli kl. 10-12
Torsdag d. 16. juli kl. 10-12
Torsdag d. 23. juli kl. 10-12
Torsdag d. 30. juli kl. 10-12
Torsdag d. 6. august kl. 10-12

Vi holder workshops hver onsdag
I sommerferien afholde vi også online workshops hver onsdag, og du kan bruge spørgertimen om torsdagen til at stille spørgsmål til både temaet fra workshoppen og andre projekter, du arbejder på.

Hvornår kan du bruge Makerspace, og hvornår er det i stedet IT-hjælpen, du skal have fat i?
Det, som vi særligt kan hjælpe med i Makerspace, er at arbejde i grafisk software som Inkscape, Illustrator, Tinkercad mm.
Hvis du har brug for hjælp til IT-problemer ved hverdagsbrug af IT-udstyr, kan du med fordel tage fat i vores telefoniske IT-hjælp med spørgsmål om brugen af telefon, tablet og andet IT.
I uge 29, 30 og 31 afvikler vi nemlig telefonisk IT-hjælp, bemandet af frivillige. IT-hjælpen har telefonnummeret 41 75 00 97, og linjen er åben mandag og tirsdag mellem 10 og 12

Materialer