Gå på sanke-tur i Ballerups natur

09.07.20
Idéer til samle-turen i Ballerup Kommune

Det er sommer og der er meget at samle på i naturen lige nu. 
Her kommer vi med tre idéer til at gå på sanke- eller "samletur" i Ballerup Kommune

1) Find vild mad i Ballerup Kommune og foræl andre om stedet
Biblioteket og naturevejlederne i Pederstrup Skoletjeneste samler tips til gode samle-steder på et Google Maps kort. Læs om andres gode steder at samle spiselige planter og del dit tips til et godt sted at finde vild mad i Ballerup. Læs mere her.
Faglig formidler Nina har også fundet en række bøger med opskrifter af det samlede.

 

2) Lav data ud af turen
Tag familien med ud og saml 5-10 ting, som I finder udenfor. Det kan være blade og blomster eller noget helt andet. Tingene sorterer I til sidst efter et system, som I selv vælger. For eksempel fra mindst til størst, fra nyest til ældst, fra cirkelform til pindeform, fra pænest til mest mærkelig og så videre. Det er overraskende sjovt at lave denne slags data fra sin tur i naturen.
Vi vil meget gerne se jeres systemer, så tag gerne et billede af jeres sorterede ting og send det til Karen på kra3@balk.dk og fortæl hvilke sorteringssystem I har fundet på.
Idéen kommer fra det teknologiske universitet i USA, MIT, som biblioteket samarbejder med via MITs PLIX program.

 

3) Pynt op med naturen
Gå efter at finde ting, som kan pynte, når I kommer hjem, og få glæde af turen lidt længere:
Læg en fin blomst til tørre og presning i en bog (læg et stykke bagepapiromrkring blomsten de første par dage) og brug den som et lille bogmærke, så længe den holder. Eller lav en lille borddekoration af små grene og markblomster.



 
Materialer