Sådan styrer du dit barn igennem spiljunglen - spilguide for forældre
Fifa, Fortnite, Nintendo, Playstation, Xbox. Spilverdenen kan være en jungle for de forældre, der ikke selv er en del af den.
For at hjælpe med at give en bedre forståelse af de nyeste spil på biblioteket, laver Ballerup Bibliotekerne hver 14. dag en handy lille guide til forældre omkring de spil, der netop er kommet til biblioteket.
Det er ikke deciderede anbefalinger eller anmeldelser af spillene, men derimod en oversigt over, hvad du som forælder skal være opmærksom på i forhold til de spil, dit barn gerne vil låne.
For eksempel kunne man godt fristes til at tro, at aldersmarkeringen på spil (den såkaldte PEGI-rating) er en fin indikator af, om dit barn kan finde ud af at spille dem og om de er egnede til barnets alderstrin.
Desværre har der i de seneste år været flere og flere eksempler på, hvor misvisende dette er.
De bedste eksempler kommer i form af EA’s Fifa serie (og mange sportsspil generelt), hvor aldersmarkeringen siger fra 3 år og opefter, men hvor forældre bør være opmærksomme på, hvad børnene laver i spillene.
Disse spil har nemlig indlagt mange små ”micro-transactions” – altså mikro-køb – som i visse tilfælde har resulteret i at børn har brugt mange tusinder af kroner på spiller-pakker – oven i købet uden at få den spiller de faktisk ville have.
Der kan derfor sagtens være tilfælde, hvor et spil markeret med 16 år og opefter er bedre egnet til den 10-årige spiller uden opsyn end et spil, der er markeret med 3 år og opefter. Denne guide vil gøre sit bedste for at ruste forældre til at kunne beslutte, hvilke spil I vil låne til jeres børn.
Da der kommer mange spil ud i løbet af et år, fokuserer vi her i guiden kun på de spil, vi har modtaget på Ballerup Bibliotekerne.
Derfor kan der være titler, der kan lånes fra andre biblioteker, der ikke bliver beskrevet.
Guides til de spil, vi har modtaget i perioden 1. januar til 15. januar er allerede lagt op. De og alle kommende artikler kan findes her.
Links til de enkelte artikler:
Forager (PS4, Nintendo Switch)
Slay The Spire (PS4, Nintendo Switch)
Star Wars; Jedi - Fallen Order (PS4, Xbox One)