PS4/Xbox One er endelig din! Men hvad skal du spille??

Af Anonym (ikke efterprøvet)
27.12.18
Nu er julen sikkert overstået, gaverne er pakken ud, og du har endelig fået dig den Xbox One eller Playstaion 4, du ønskede dig! Fedt! Men hvad skal du så spille? Spil er jo dyre, og der findes så mange gode, at man hurtig kan købe sig fattig…

Her er løsningen: Tag på biblioteket og lån spillene! Her kan du låne, lige hvad du vil, uden at det koster dig noget som helst. Og er du i tvivl om hvad du skal låne, er her fem fantastiske spil, som helt sikkert er en gennemspilning værd.

FIFA 19

Alle elsker FIFA. Dette er fodboldspillet, hvor du vælger din yndlingsklub og spiller med og mod verdens bedste spillere. Du kan spille alene, mod modstandere online eller sammen med vennerne.

Assassin’s Creed-serien

I dette spil skal du være lejemorder og være med til at ændre verdens gang. Hvert spil i serien har forskellige karakterer.   

I spillet vil Abstergo Industries - et firma styret af moderne tempelriddere – finde ”The Pieces of Eden”, som de kan bruge til at fjerne folks frie vilje. The Assassins kæmper imod tempelridderne og har derfor gemt ”The Pieces of Eden”.

Du er hovedpersonen, som kæmper mellem nutid og fortid. Kan du forhindre tempelridderne i at overtage verden?

Battlefield V

Det nyeste spil i Battlefield-serien er spil nr. 5. Spillet foregår under 2. verdenskrig, hvor du kæmper og påvirker slagets gang. Du kan både spille online med op til 64 spillere på samme tid, og du kan spille historierne igennem som single player.

Red Dead Redemption II

Spillet er en efterfølger til I’eren, men foregår alligevel før det populære spil Red Dead Redemption. Handlingen foregår i 1899 i et open world-miljø, fordelt over fem fiktive stater i USA. Du er den lovløse cowboy Arthur Morgan, som sammen med Van der Linde-banden skal klare jer mod andre bander, myndighederne og den barske natur.

God of War (kun til PS4)

Halvguden Kratos tager sin søn Atreus med ud på en fantastisk rejse for at sprede asken fra sin afdøde hustru på den højeste top i de ni verdener. Undervejs møder de guder og monstre fra den nordiske mytologi. Et virkelig flot spil med handling og brutale kampe.

 

God fornøjelse!