Povl Dissing, i bilen - i øret - i hjertet

Har du også siddet på bagsædet og sunget med?

Mange af os har haft et personligt forhold til Povl Dissing. Ikke fordi vi har kendt ham, men fordi han har fulgt os igennem mange aldre. Sådan har børnebibliotekar Rie det også.

Det er for mig mærkeligt at være i denne verden uden min far. Sammen med min far var Povl Dissing også ofte til stede. Som barn har vi  tit kørt i den gamle Mercedes og sunget 'Den grimmeste mand i byen'. Min far sang ikke. Han stod for musikken.
https://open.spotify.com/track/3AvSIsYdBhSK1dPcByuyUI?si=Il8USfrFStu6xM0Rdp6ImQ&utm_source=copy-link

Nu er de begge væk, men denne langsomme, naive og fine firser børneting kan fremkalde noget essens fra dem begge. Det er en lille serie i to dele, som hedder 'Manden fra Mormusao'. Den skal ses eller genses. Særlig hvis du er barn af firserne og lidt hippi. Jeg så den med mine døtre på tolv og ni. Hende på ni åd den råt, mens hende på tolv syntes, det var det mest dumme og pinlige, hun længe havde set, men hun blev alligevel hængende og så begge episoder - uden at se på sin telefon. Det er Niels Hausgård, som er manuskriptforfatter, instruktør og laver speaken til filmen.

De to episoder kan frit streames her på Bonanza.
https://www.dr.dk/bonanza/serie/90/manden-fra-mormugao/53249/manden-fra-mormugao-12

Bonanza er DR's online arkiv for offentligheden. Så hvis du er lidt nostalgisk anlagt, vil du med stor sandsynlighed kunne finde en ting eller to fra fortiden her.

 

 

Materialer