En introduktion til klassisk musik

Klassisk musik er en kæmpemæssig og forunderlig verden der ved første møde godt kan virke lidt afskrækkende på mange lyttere, som noget der kun er for de finkulturelle. Men i realiteten kender de fleste af os meget forskellig klassisk musik, ikke mindst fra filmens verden, hvor mange af de store mesterværker er med til at forstærke billedsiden.

Den klassiske musiks historie – kort fortalt:

Ordet klassisk i klassisk musik stammer oprindeligt fra det latinske classicus, som var de borgere der betalte mest i skat. Sidenhen ændredes betydningen til formel, autentisk eller i det store hele ”den godkendte musik”. I dag er betydningen mere beskrivende om den europæiske uddannede musiktradition som omfatter bl.a. symfonien, operaten og kammermusikken.

Den klassiske musiks perioder:

Før 1400 – Middelalder - Gregoriansk kirkemusik af religiøs karakter.

1400-1600 – Renæssance – Musikken adskilles i stigende grad fra religionen og får sin egen kunstneriske plads.

1600-1750 – Barok – Kendetegnet ved sin dramatiske og ekstravagante stil.

1750-1820 – Klassisk – kendetegnet ved struktur og balance.

1820-1900 – Romantikken – Musikken spiller på de helt store følelser.

Efter 1900 – Moderne – Musikken, og kunsten som helhed, oplever en yderligere frigørelse og udtryksmæssigt bevæger musikken sig i mange forskellige retninger.

Hvor skal jeg begynde?

Start med de store klassiske komponister: Beethoven, Bach, Mozart, Brahms og Haydn. Herefter kan du lettere finde ud af hvilken stil du er mest til og undersøge videre.

Der er et utal af lister over de bedste symfonier, opera og meget andet. Længere nede på siden kan du finde musikbibliotekarens personlige anbefalinger af klassiske værker, men den er kun én ud af mange muligheder. Lyt og bliv inspireret.

Prøv at gå til en klassisk koncert når du har lært et bestemt værk godt at kende. At se og høre et op mod 100 mand stort orkester for fuld udblæsning er en oplevelse man ikke glemmer foreløbig.

Undgå at lytte til snobberne. Der er masser af folk som rynker på næsen af den ene eller anden komponist eller periode, og som mener at have patent på den gode smag. Der er ikke noget musik som er mere rigtigt end andet.

Her  følger nogle af musikbibliotekarens favoritter fra den klassiske verden:

Gustav Holst: ”The Planets” (1916)

Et værk i syv dele hvor hver del repræsenterer en planet i vores solsystem, kredsende om de følelsesmæssige karakteristika som Holst tillagde dem. Værket er meget alsidigt og demonstrerer på mesterlig vis den store pallette af lyde og stemninger som det symfoniske orkester behersker. Filmmusikken til STAR WARS, skrevet af den mesterlige John Williams, er stærkt inspireret af Holsts' The Planets.

Satie: ”Gymnopédies” (1888) og ”Gnossiennes” (1893)

Excentrikeren Erik Satie var i sandhed en bemærkelsesværdig person. Han levede i en faldefærdig lejlighed hvis eneste materielle værdier var to pianoer som stod sablet oven på hinanden. Alligevel var han altid ulasteligt klædt når han gik rundt i byen mellem sine yndlingscaféer, bevæbnet med en paraply og en hammer, for det tilfælde at han skulle blive overfaldet. Desuden spise Satie kun hvid mad, som ris, kokosnød, kogt kylling etc. Satie er mest kendt for de to ovenstående værker der udmærker sig ved at være hævet over faste musikalske regler som toneart, fast tempo og form. I stedet er det en serie af variationer over temaer der konstant forandrer sig og svinger mellem det melankolske og længselsfulde i Gymnopédies til det dystre og ildevarslende i Gnossiennes.

Philip Glass: 4. symfoni ”Heroes” (1996)

Philip Glass er uden tvivl en af det 20. århundredes største komponister, og kendt for at være en af grundlæggerne af den minimalistiske bølge, et udtryk han dog selv er modstander af. Hans fjerde symfoni er skrevet som en variation over temaer fra David Bowies Heroes plade samt nogle af Brian Enos værker. Glass’ musik er kendetegnet ved gentagende figurer der og et stærkt rytmisk fundament.

Gustav Mahlers: 1. symfoni ”Titan” (1888)

Som mange andre kunstnere, oplevede Mahler ikke at hans musik fik den anerkendelse den fortjente i hans egen levetid. Mahler var kendt som en fremragende dirigent og arrangør, men først flere år efter sin død, og efter et regulært forbud mod at fremføre hans musik under nazismen, fik hans egne store kompositioner lov at fylde koncertsalene. Mahler bragte mange nye aspekter og lyde til symfonierne så som koklokker, hamre og båthorn.

Mere musik af Mahler:

Igor Stravinskij: Le sacre du printemps/The rite of spring (1913)

Stravinskijs ballet ”Le sacre du printemps” eller ”forårsofret” vakte stor opsigt, da den debuterede i Paris og det kom endda til håndgemæng mellem de tilstedeværende publikummer. Balletten består af to sektioner, som viser et hedensk forårsritual, hvor en jomfru udvælges blandt stammens unge kvinder og ofres til foråret. Offeret foregår ved, at hun danser sig til døde. Musikken er voldsom og næsten primal eller dyrisk i sin intensitet, og skabte grobund for en helt ny forståelse af orkestermusikken.

Mere musik af Stravinskij:

Husk at dette kun er nogle få eksempler fra den fantastiske og varierede verden der er klassisk musik. God fornøjelse.